Ny bog: “HJÆLP DINE NÆRMESTE” – netop udkommet

Bogen er allerede solgt til forlag i Taiwan, Kina og Rusland.

Her ser du Dansk Psykologisk Forlags beskrivelse af bogen:

Spørgsmål skaber retning

Når krisen rammer, så er man der for sine nærmeste. Man er klar til at tale om det og til at hjælpe og støtte. Det kan være, når en god ven er havnet i en giftig skilsmisse. Når ægtefællen har problemer på jobbet, eller når din nærmeste er i sorg. At stille de rigtige spørgsmål er langt vigtigere end at have de rigtige svar. Vi kan gøre meget for hinanden og hjælpe vores nærmeste gennem kriser. Det virker. Men nogle gange oplever man, at man ikke kommer nogen vegne. Så må man prøve noget nyt.

HJÆLP DINE NÆRMESTE er fuld af øvelser og idéer til, hvordan du kan give samtalerne og relationen nyt liv. Hvordan I kommer videre. I bogen øser bestsellerforfatteren Ilse Sand af sin livslange erfaring med at hjælpe andre gennem samtaler. Der er konkrete redskaber til, hvordan du stiller frugtbare spørgsmål, siger til og fra som hjælper, håndterer skam og angst, skaber inderlighed i relationen og sætter fokus på leveregler, der låser den anden fast. Det er teknikker, der kan give dig selv og den, du hjælper, mere luft, mening og retning.

Bogen handler også om, hvordan du undgår de værste faldgruber– og ikke behøver at være bange for at træde til. Du kan også bruge bogens redskaber i dit eget liv. Bogen er til dig, der gerne vil vide mere om psykologi i hverdagen, dine relationer og dig selv.”

Tak til Line Crump Horsted, cand. mag. og psykoterapeut, for denne fine udtalelse:

“Velskrevet, med klare og enkle anvisninger til et stort og kompliceret emne. Meget brugbar, både for erfarne og nybegyndere. Den giver håb og mod. Tak for det.”

Læs de første anmeldelser og mere om bogen her

Bogen bestilles hos din lokale boghandler eller købes på nettet fx her: https://www.williamdam.dk/hjaelp-dine-naermeste__2953855

Læs om mine andre 8 bøger her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.