Nytårsaften kan være en blandet fornøjelse for særligt sensitive mennesker

Mange særligt sensitive mennesker vil helst være hjemme nytårsaften, men kan være bange for at virke for sære

Særligt sensitive opfatter flere nuancer og kan på den måde have stor glæde af kunst og musik. Man tager indtrykkene dybt ind og bevæges og glædes over dem. Man vil således kunne have stor glæde af det kunstværk, som et fyrværkeri kan være på himmelen. Anderledes er det med bragene. De går direkte ind og ryster den særligt sensitives sarte nervesystem, så vedkommende typisk vil være mere eller mindre ude af balance i dagene omkring nytår.

Når jeg holder kurser for særligt sensitive eller taler med dem i min terapipraksis, spørger jeg efter de bedste og de værste oplevelser ved at være særligt sensitiv. Blandt de værste er det ikke sjældent, at nytårsaften bliver nævnt. Eksplosionerne fra fyrværkeriet kan af den sensitive opleves som et sandt støjhelvede.

Men det er ikke kun støjen, som gør denne aften til en vanskelig udfordring for ham eller hende. Det er også de forventninger, der ligger til nytårsfesten. Den aften skal vi være festlige og glade. Der skal slås til søren, og vi skal helst holde ud til langt ud på natten.

Disse forventninger kan opleves som opskruede af den særligt sensitive, som ofte vil være blevet overstimuleret af de mange indtryk allerede inden kl. 24. Men som samtidig kan være bange for at virke for sær, hvis han eller hun trækker sig tilbage eller går tidligt i seng den aften.

Da særligt sensitive typisk har det rigtig godt med dyr, finder mange af dem den løsning at blive hjemme og tage sig kærligt af deres dyr, som er lige så forstyrrede af bragene, som den sensitive selv. Så har man samtidig en god undskyldning udadtil, når man bliver inviteret til fest. Desværre – jeg er nødt til at tage mig af min hund……

Læs mere i den internationale bestseller:
Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

bog om særligt sensitive mennesker

Køb bogen fx hos netboghandleren William Dam.

cheap propecia online uk

2 thoughts on “Nytårsaften kan være en blandet fornøjelse for særligt sensitive mennesker

  1. Hej ;D

    Jeg har egentlig altid vist jeg var ret sensitiv, men fandt først ud af nu der faktisk er noget der hedder sådan og det ikke er helt ualmindeligt.

    Jeg faldt over denne med det samme da jeg læste overskrifterne. Grunden dertil er fordi jeg de sidste to nytårsaftener har holdt det enten for mig selv eller sammen med min kæreste.
    Den bedste nytår for mig, var da jeg boede sammen med to andre piger i en stor lejlighed. Jeg havde kunne boede her i Århus i knap et halvt år og så for første gang gjorde jeg det som mit hjerte prøvede at fortælle mig – nemlig bare at være selv og bare forkæle mig selv nytårsaften. Jeg købte det mad jeg elskede, lejede film og forkælede mig fra top til tå helt alene i en stor lejlighed, hvor var det bare den bedste aften…sluttede af med at ligge i min seng kigge op i himlen (havde skråvinduer dengang over min seng) og nød fyrværkerig, hvor var det bare fantastisk 😉

    Er blevet bedre til at lytte til mig selv og gøre det som mit hjerte fortæller mig.

    Håber I allesammen som er særligt sensitive følger Jeres Hjerter.

    Kærlig hilsen
    Trine ;D

  2. Hvor er det herlig læsning for nu får jeg pludselig en langt større forståelse for hvorfor jeg mange nytårsaftener har følt mig forkert. Jeg genkender så meget af det du skriver og jeg har, snarere end at feste nytårsaften, brug for at trække mig lidt tilbage, alene eller omgivet af få, og reflektere lidt over året som gik og det år som kommer.Jeg har det fortsat meget svært med at acceptere og respektere den side hos mig selv for jeg oplever at mine omgivelser ofte oplever mig som et altfor følsomt og sårbart gemyt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.