Jeg har fået lov til at bringe en beretning fra en arbejdsplads. Kasper, som er en indadvendt og særligt sensitiv person fortæller:
”Allerede forud for personalemødet forlød det, at der ventede en overraskelse fra festudvalget. Der blev gisnet og de fleste var forventningsfulde.
Jeg ved ikke, om der var andre end jeg, der så frem til overraskelsen med bekymring. Og min bekymring viste sig at være velbegrundet. Festudvalget havde arrangeret en udflugt, som skulle munde ud i en fest med overnatning på et afsides liggende kursussted. Der udbrød begejstring blandt medarbejderne.
Da jeg spurgte, hvordan mulighederne var for at komme hjem fra kursusstedet om aftenen, hvis man ikke ønskede at overnatte, blev jeg mødt med: ”Selvfølgelig skal du overnatte. Du skal ikke være så bekymret. Det bliver sjovt!”
Kort efter var der en anden, som udtrykte glæde og tak til festudvalget, som havde lykkedes med at sætte et så flot arrangement i værk.
Jeg følte mig forkert, da jeg gik hjem den dag. Jeg var fortvivlet og bange for at komme udenfor fællesskabet, hvis jeg sagde nej tak til den for mig grænseoverskridende tur.”
Kaspers oplevelse er ikke enestående. Mange indadvendte og/eller særligt sensitive kender til at komme i klemme på samme måde som han.
Hvis man bekymrer sig og har brug for at kunne vælge socialt samvær fra, kan man let blive betragtet som sur. Det er som om, der er konsensus omkring, at de ”sure” behøver man ikke vise hensyn til. De må se at få lært at lade være med at være så negative.
Jeg synes det er glædeligt, at der nu er kommet fokus på, at mennesker er meget forskellige. At der er mennesker, som er indadvendte eller særligt sensitive, som har en anden måde at være i verden på. Det er glædeligt, at disse mennesker finder sammen i grupper og støtter hinanden i, at det er ok ikke altid at være så frisk, men derimod at have brug for pauser, fordybelse og egenrum.
Særligt sensitive og indadvendte foretrækker typisk nærvær af høj kvalitet og i begrænsede tidsrum frem for socialt samvær og oplevelser i store mængder.
Helt enig !
Hei!
Jeg er også en slik *supersensitiv* person. Min erfaring er at det er best å være ærlig om hvordan man føler. På den måten vil de man jobber med også “lære noe nytt” om menneskenes natur. Om de får en “forklaring” som; – “Jeg kan ikke være med på turen. Det blir for mye for meg, og selv om det sikkert blir kjempehyggelig, så vil det koste for mye for meg fordi jeg blir veldig sliten av for mange inntrykk”, så vil de du jobber med sikkert bli fornøyde.
Folk blir beroliget når de får en slags “forklaring” og faller til ro med det. Etterhvert så vil du unngå å bli spurt, og så kan du heller overraske dem med å dukke opp på en avslutning om overskuddet og lysten plutselig dukker opp. 🙂
Gode hilsener fra Monica Miljeteig.
Hei!
Jeg kjenner meg så veldig godt igjen i den beskrivelsen til Kasper. Og selv om det i utgangspunktet burde være det beste å si helt ærlig hvordan det forholder seg, er det alikevel ikke så enkelt. For det første er fenomenet høysensitiv forsatt ukjent for de fleste i Norge, for det andre blir man ofte møtt med, “Ja, men det jo så hyggelig – da orker du vel”. Det er vanskelig å få forstålese for at det er mengden og ikke innholdet som er utfordringen.
Er helt enig i at det giver mening at være åben og ærlig – på den måde kan man invitere folk ind i sin verden, og dermed lettere finde forståelse for den anderledeshed man jo besidder. Selvfølgelig må man ikke forvente at folk forstår hvad det er man siger, men giv dem en chance for at forstå.
Jeg tror faktisk netop åbenhed og ærlighed kan modvirke at blive set som sur eller negativ. Jeg er blevet set som stille, kedelig eller bekymret, men aldrig sur eller negativ, de to mærkater kommer vel mest hvis man opfører sig surt eller negativt introvert som ekstrovert.
Hvis man i stedet siger: Jeg vil enormt gerne være med, men mit energidepot vil være brugt op om aftenen, og derfor vil jeg hellere hjem. Så jeg spørger om der er mulighed for at komme hjem om aftenen fordi jeg hellere vil deltage i det jeg kan overskue end slet ikke tage med.