Mange indadvendte og særligt sensitive mennesker passer ikke ind i tidens ideal
I vores tid og kultur skal man helst have ubegrænset energi og oplevelseslyst. Hvis man har rejst verden tynd, bliver man mødt med beundring og respekt. Jo mere aktiv, man er, desto mere anses man for at have overskud og jo bedre passer man ind i tidens ideal.
Jeg talte for nylig med en indadvendt og særligt sensitiv kvinde, som skammer sig over, at hun aldrig har været i en lufthavn. Den længste rejse, hun nogensinde har vovet sig ud på, gik til Nordtyskland.
Der kan være mange måder at have – og bruge energi på. Den udadvendte er ikke den eneste. Særligt sensitive og indadvendte mennesker bruger typisk meget energi på indre refleksioner. Man kan nemlig også være på en rejse i det indre landskab.
Rejsen kan gå hen over høje bjerge og ned gennem dybe dale og ind i sjælens fjerneste afkroge. Den kan kræve lige så meget energi som en rejse i den ydre verden. Det er dog ikke oplevelserne fra sådan en rejse, som man typisk bringer frem ved frokostbordet i kantinen. Og den indadvendte kan selv helt glemme at værdsætte sig selv, for det arbejde, der her er gjort.
Tænk sig hvis den indadvendte eller særligt sensitive kvitterede med følgende spørgsmål, efter at den udadvendte har remset alle de lande op, han eller hun har været i:
– Har du også været ovre bag ved håbets bjerge, der hvor der ikke findes ét eneste lysglimt, hvor alt er tungt og gråt og du længes efter den evige hvile? Eller har du været inde i den indre lund, hvor alt giver mening i hvert øjeblik?
– Nå ikke. Det var en skam, for det er steder, som man bliver vis af at have besøgt!
Hvor er det befriende at se det på tryk :o)) – Jeg har det på samme måde. Elsker at være hjemme i vores have og hus og nyde det en hel sommerferie – eller tage i sommerhus i nærheden af vores bopæl – altså sådan en times kørsel væk. Finde et sommerhus som ligger for enden af en sommerhusvej med udsigt over naturen og meget gerne uden for sæsonen, så der er fred og ro. Har rejst en del førhen men set i bakspejlet har det ikke været på mine præmisser og sidste rejse blev en flyvetur til Spanien, hvor jeg aldrig fandt ro. Der var alt alt for varmt. Var bange for at der skulle gå ild i alt det tørre landskab og var angst for at skulle overvinde flyveturen hjem igen. Så glædede mig bare til at komme hjem igen. Er nu kommet så langt, at nu har jeg givet det en chance og at mit absolut foretrukne feriemål bliver herhjemme i haven eller i et sommerhus i nærheden af hvor jeg bor. – og endelig i en alder af 46 har jeg det godt med det.
Så enig – så enig. Forstår til fulde jeres følelser. Jeg elsker min lejlighed – den er min hud – min hule – har indrettet den, så den minder mig mest mulig om naturen. Hver gang jeg kommer ind ad døren, føler jeg lettelse og tryghed
-jeg er hjemme. Jeg har ikke sommerhus men et lille telt, så jeg kan vandre ud på ensomme steder og sidder og se “langsom fjernsyn” dvs se solen går ned, og se den stå op næste morgen. Sådan en oplevelse fylder mig i den grad med glæde og taknemlighed.
jeg er heller ikke den, der rejser verden rundt. Det bliver til rejser i de nordiske lande, som jeg holder meget af. Men
jeg synes også det er sundt at komme ud af trygheden, for på rejser lærer får man gode udfordringer og skal løse
problemer. Den kan godt styrke og give gode følelser. Feks opleve hjælpsomheden, som man oplever mange steder.
Tak for for at dette livsvilkår for at være særlig sensitiv kom frem i lyset.
Jeg elsker at køre ud i verden til varmere himmelstrøg, selvom jeg er HSP’er, og allermest elsker jeg at sidde i min bil sammen med mine to elskede hunde, som altid er med, og som jeg ikke behøver at spille skuespil overfor. Der føler jeg mig som i en lille, tryg hule, hvor jeg har det meste af, hvad jeg skal bruge indenfor en overskuelig afstand. Det er vidunderligt kun at ha mig selv, mine hunde og min bil at skulle tage vare på!
Det en enorm lettelse for mig, at jeg nu forstår, hvorfor jeg altid har følt mig forkert og meget anderledes end de fleste andre. Blev heller ikke forstået af forældre og søskende, men blev altid betragtet som halvskør og blev rystet på hovedet af. Flere depressioner og selvmordsforsøg, psykiatere, psykologer,indlæggelser og til sidst en dygtig og forstående psykoterapeut, der fortalte mig, at jeg bare var hypersensitiv – hvilken lise!:-)
Hvor er det dejligt at læse 🙂 Føler mig helt normal . Jeg har så den udfordring at have en kæreste som er udadvendt og særlig sensitiv. Jeg er indadvendthed og særlig sensitiv. Han ønsker et liv med mange lange køreture ned igennem Europa. Jeg ønsker ro ved havet.