Foredrag om følelser på Hald Hovedgaard

Foredraget: Find nye veje i følelsernes labyrint er filmet af TV Midt/Vest
på Hald Hovedgaard den 24. april 2012. Blandt andet om angst og vrede.

Der kan være mange grunde til angst og vrede. Når du har identificeret
den udløsende årsag, kan du bedre finde en passende måde at
reagere på. Du har nemlig forskellige behov alt efter følelsens
årsag.

Grundfølelser, blandingsfølelser og lidt om misundelse

Ofte registrerer vi først en følelse, når den har nået en vis styrke.
Hvis 0 er ingen følelse, og 10 er den stærkeste grad, du kender,
når du måske op på fem, før du opdager følelsen. Tager du en
følelse som glæde, er den spæde begyndelse af følelsen en let fornemmelse
af, at noget er rart. Kommer den op på fuld styrke, får
du sikkert lyst til at synge, danse eller omfavne.

Følelser i forskellige grader. Glæde åbner

Følelser er ikke altid, hvad de umiddelbart giver sig ud for. Ser du
en kvinde, der græder, tænker du nok, at hun er ked af det. Men
hun kan også være bange eller vred. Det er nemlig typisk for
kvinder, at vi kan gemme flere forskellige følelser under denne
ked af det-hedens hat.
Og ser du en mand, som viser vrede, kan du ikke være sikker
på, at det er det, han inderst inde er. Det er nemlig typisk for
mænd at vise vrede – også når de i virkeligheden er bange, kede
af det, depressive eller i krise. Nogle gange er vi end ikke selv klar
over, hvilken følelse der er primær. Jo mere præcist du ved, hvad
du føler, jo lettere bliver det at handle.
Man kan skelne mellem grundfølelser og blandingsfølelser. En
grundfølelse kan registreres hos alle folkeslag samt hos højerestående
dyrearter. Alle andre følelser kan forklares som forskellige
blandinger af grundfølelserne.
Der er ikke enighed om, hvilke følelser der skal regnes med
som grundfølelser. Men følgende fire er alle psykologer enige
om, hører med i kategorien:

• Glæde
• Ked af det
• Frygt/angst
• Vrede

I vreden er der et ønske. Opdag vrede og irritation i tide

Burde er bebrejdelse og vrede

Når jeg underviser i angst og vrede, beder jeg nogle gange deltagerne
undersøge, hvordan de mærker den spæde begyndelse af følelsen. Nogle beretter om kuldefornemmelser, andre om varme.
Andre igen mærker en helt bestemt fornemmelse i maven, når
noget begynder at gå dem på. Hvis du øver dig i at lægge mærke
til din krop, kan det hjælpe dig til at opdage følelserne – også når
de kun er svagt til stede.

Angst er en naturlig følelse

Læs mere om angst og vrede i min bog Find nye veje her

Angst og vrede

Se også foredrag om særligt sensitive på TV