Her kan du læse om, hvordan misundelse kan vise vej til et fortrængt savn eller en glemt længsel og således bruges konstruktivt
Når jeg holder foredrag om følelser, bruger jeg gerne nogle minutter på at tale om misundelse. Ofte får nogle af tilhørerne en aha-oplevelse her. De har nemlig lært, at den følelse er ond og forkert. Og når de hører, at der faktisk er noget godt ved den, får nogle – måske for første gang i deres liv – mod til at tale om en misundelse, som har pint dem i al hemmelighed.
Misundelse er en pine, som du ikke selv kan gøre for. Du har ikke selv valgt den. Hvis du kunne vælge, havde du nok valgt den fra. Grundsubstansen i misundelse er længsler, savn og ubrugte talenter. Du bliver misundelig på den, der gør eller har det, du selv længes efter.
Nogle mennesker, som opsøger psykoterapi, sidder fast i en grå tristhed, hvor de ikke kan mærke deres egne ønsker. Og når jeg spørger: »Hvad har du lyst til?« kommer der ikke noget svar. De ved det ikke. Så spørger jeg typisk: »Hvornår mærker du misundelse?« Og her finder vi indimellem en nøgle til alle de fortrængte ønsker og længsler.
Min egen beslutning om at nedsætte mig som psykoterapeut begyndte med en misundelse. En veninde havde en terapipraksis, og når hun fortalte om sit arbejde, gjorde det næsten ondt at høre om det. I lang tid led jeg under denne misundelse og var flov over, at jeg ikke bare kunne dele hendes glæde. Forløsningen kom, da jeg tog min misundelse alvorligt og sagde mit faste job op for at prøve kræfter med det hverv, som havde så stor tiltrækning på mig.
Misundelsen indeholder vigtige budskaber Psykoterapeut MPF, cand. theol. Bent Falk kalder misundelsen for en minesøger, som viser vej til længsler og ubrugte talenter. Inde i misundelsen bor et savn og sandsynligvis et ubrugt talent. Hvis du kommer til at mærke savnet i dets fulde omfang og helt konkret tør mærke, hvad det er, du længes efter, er der oftest en vej frem.
En klient led af misundelse mod en rig fætter. Og som han sagde: »Jeg kan jo ikke bare gå efter at blive lige så rig. Det ligger ikke inden for mine muligheder.« Men nogle gange åbner der sig en ny vej, når man går et lag dybere ned. For hvad er det ved rigdom, som er så fedt?
For Jens viste det sig at være to ting. Den ene var friheden i ikke at behøve at arbejde så meget. Den anden havde med selvbilledet at gøre. Han havde lyst til at blive set på som en heldig mand.
Friheden fandt han ud af at skaffe sig ved at flytte til en billigere lejlighed og nedsætte sit forbrug på nogle områder, som alligevel ikke var så vigtige for ham. Det lykkedes ham at få lavet en aftale med sin arbejdsgiver om ekstra selvbetalt ferie og fridage. Og han viste sig virkelig at have talent for at nyde den erhvervede frihed.
Da vi undersøgte hans trang til at blive oplevet som en heldig mand, viste det sig, at der lå et traume bag. Han havde engang været den allermest uheldige i klassen, idet han var blevet mobbet gennem flere år. Da hans forældre endelig opdagede det, flyttede de ham til en anden skole. Siden talte han helst ikke om mobbe-episoderne, tænkte helst ikke på dem – forsøgte at glemme dem og leve, som om de aldrig var sket. Men hver gang han oplevede sig uheldig, som når han sad ved siden af sin rige fætter, sneg stemningen af magtesløshed, ensomhed og udstødelse fra skolegården sig ind på ham.
Da han havde fået bearbejdet traumet, havde han ikke længere behov for at opleve sig som mere heldig end andre. Han kunne pludselig se, hvilken afstand det også giver. Nu havde han fået lyst til bare at være helt almindelig, møde andre mennesker i øjenhøjde og nyde den gode kontakt, det giver.
Ovenstående er fra min bog: ”Find nye veje i følelsernes labyrint.” Udover at vise vejen til, hvordan man kan bruge sin misundelse konstruktivt, opfordres der i bogen til, at man får talt om misundelsen, så den ikke får lov til at ødelægge venskaber.
Bogen kan købes f.eks hos netboghandleren William Dam
Ilse Sand var med i programmet Kejser på DR1 mandag den 19. juni.
Hør telefoninterview her (5 min):
Takk for en super god bog -så enkel og brugbar.
…Det var faktisk en lille smule uhyggeligt. Bare den lille tekst, dér, satte nogen tanker i gang. Misundelse, ubrugte talenter, misbrugt liv, ufuldendte håb og drømme. Længsler. Tænk, at jeg først har læst den, nu.
Ja, meget tankevækkende. Efter i mange år at have oplevet, hvor svært det kan være at mærke ønsker, er dette en oplagt tilgang!
Minder mig om, hvordan det kan være svært at finde svampe i skovbunden. Men hvis man så vender sit blik på hovedet (bukker sig ned) og dermed helt konkret får et andet perspektiv, så finder man pludselig flere svampe! (Og når man er svampejæger er det guld!)