Psykoterapi

Jeg har mange års erfaring med at give råd og psykoterapi til særligt sensitive eller introverte.

Som psykoterapeut stiller jeg undersøgende spørgsmål, der kan hjælpe med at afklare situationen. Jeg lægger også stor vægt på at spejle klienten, så vedkommende bedre kan se og mærke sig selv. Derudover underviser jeg den enkelte klient i psykologiske emner relaterede til vedkommendes problem.

Psykoterapi er både behandling og individuel undervisning. Undervisningsdelen af den psykoterapi, jeg har givet, er blevet til bøger. De mest typiske problemer, vi løber ind i, giver jeg råd om i bøgerne.

Hvis du læser bøgerne, inden du begynder i et forløb i psykoterapi, vil du kunne klare dig med et færre antal timer. I nogle tilfælde, finder du selv redskaber til at forløse problemet, mens du læser bøgerne.

Nedenfor har jeg listet forskellige typer af problemer op og henvist til de bøger, der har råd i netop disse situationer.

Problemer med relationer
Bogen “Savner du én? – guide til at hele en beskadiget relation eller give slip”, giver råd om, hvordan du kan genoprette en relation, der er blevet kølig eller kedelig. Den har også et bud på, hvornår det er bedre at give slip, og hvordan du bedst muligt kan gøre det.
Bogen “Kom nærmere – om kærlighed og selvbeskyttelse” kan gøre dig opmærksom på, hvornår du eventuelt lægger afstand til andre for at passe på dig selv. Hvis du bliver klar over, at det er det, du gør, vil du sandsynligvis sænke paraderne.
Bogen “Elsk dig selv” har et kapitel om, hvordan du kan skifte mellem forskellige grader af kontakt, så du bedre kan styre, hvor let eller dyb, du ønsker, din kontakt skal være med forskellige  mennesker.
Bogen “Find nye veje” har et kapitel om, hvordan du kan spare på forklaringerne og udvide dit selvbillede, så du kan slappe mere af sammen med andre.

Følelsesmæssige problemer
Hvis du har svært ved at forstå – eller holde af – dine egne følelser, kan du i bogen “Find nye veje i følelsernes labyrint” finde råd om, hvordan du kan forstå dine følelser, lægge afstand til dine tanker, håndtere angst og vrede og finde ind til dine inderste ønsker.

At finde sig til rette i livet som introvert eller særligt sensitiv
Hvis du er introvert eller særligt sensitiv, vil du opleve, at nogle af dine problemer forsvinder, når du sætter dig ind i din type og indretter dit liv, så det kommer i større overensstemmelse med hvem du er.
Tag eventuelt introvert test her 
Eller test om du er særligt sensitiv her
Bøgerne “Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” og “Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening” samt “Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat ” giver råd og vejleding i, hvordan du bedst muligt kan indrette dig i livet, hvis du er introvert eller særligt sensitiv.

Hvis du bliver udmattet af at hjælpe andre.
Læs bogen “Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat”. Den kan hjælpe med at sætte grænser, samt hjælpe mere effektivt, så du ikke bare bliver en sovepude, for den, du hjælper, men kan yde en hjælp, der kan gøre en forandring.

Du kan købe bøgerne fx her

Læs mere om bøgerne her

Det er ikke længere muligt at blive skrevet på venteliste, da jeg efter den nye person-datalov er trådt i kraft, har valgt ikke længere at opbevare personoplysninger.

Siden 2016 har jeg brugt det meste af min tid på bøger og foredrag, men indimellem åbner jeg min praksis i en kortere periode, hvor jeg tilbyder et forløb på 5-7 gange.

På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, hvornår næste åbningsperiode bliver. Hvis du er interesseret i et kortere forløb, så tilmeld dig mit nyhedsbrev. (Se i sidens venstre side). Her bliver du informeret om, hvornår en eventuel åbningsperiode begynder. Her får du også besked, hvis jeg åbner op for gratis rådgivning i forbindelse med et bogemne.

Den typiske klient, som vælger at gå i individuel terapi hos mig, er introvert eller særligt sensitiv og har en eller flere af nedenstående ønsker:

Har brug for at tale en problematisk relation igennem til fx partner, forældre, børn eller andre vigtige personer.

Vil gerne reflektere over sig selv og sine valg i livet sammen med mig.

Vil gerne have hjælp eller inspiration til at vokse i troskab mod sine værdier og i sin evne til kærlighed, ydmyghed, autenticitet og nærvær.

Vil gerne blive bedre til at rumme og forstå egne eller andres følelser.

Har læst en eller flere af mine bøger og vil gerne have en personlig samtale om de indsigter, bogen/bøgerne har givet ham eller hende.

Ønsker ikke at blive registreret.

Har modtaget terapi andre steder med godt udbytte, men der er noget tilbage, som ikke flytter sig.

Klienter som vil være bedre tjent med en anden terapeut eller metode:

Hvis du ønsker en behandling, som er målrettet mod at fjerne bestemte symptomer som fx panikangst eller OCD, er det bedre at finde en terapeut, som er specialiseret i det og toptrænet i at bruge netop de psykoterapeutiske teknikker, der retter sig mod fjernelse af symptomer.

Hvis du gerne vil have råd og vejledning i, hvordan du kan indrette dit liv, så det bliver godt at være i for en introvert eller særligt sensitiv, anbefaler jeg, at du begynder med at læse mine bøger. Det giver ikke mening at bruge dyr terapitid på, at jeg fortæller dig noget, som du selv kan læse eller lytte til. (Alle mine bøger findes både som papir og lydbøger).

Hvis du har en psykiatrisk diagnose eller meget omfattende problemer, er det bedre at finde en terapeut, som er mere stabil.

Hvis du kun kan få fri til terapi på bestemte dage eller tider, kan det blive svært at finde det ønskede antal tider hos mig, da jeg typisk kun har åbent en dag om ugen – og det skifter lidt, hvilken ugedag det er.

Når du vælger at gå i psykoterapi – gode råd

Husk at ting tager tid. Det er en dårlig ide bare at bestille en enkelt gang for at se, om det virker. Det er sjældent, at der sker nogen forandring første gang.

De første gange går mest med, at vi lærer hinanden at kende. Det er typisk først 3. gang, at terapien begynder at blive rigtig effektiv.

Der er nogle mindre og meget afgrænsede problemer, som godt kan løses på meget få gange. Men det er undtagelsen og ikke noget, du kan regne med.

Det betyder ikke, at du ikke kan få noget ud af færre gange. Du kan altid blive klogere på dig selv.

Det er en god idé at bestille det antal gange, du forventer at ville komme, lige fra starten. Du kan altid melde afbud til resten af gangene, hvis du fortryder undervejs.

Priser og flere oplysninger

Priser:

Individuel terapi pr. gang (45-55 min.) ………………….. kr. 1.090

Mængderabat: Hvis du betaler for 4 gange forud (4.360), får du den 5. gang gratis.
De 5 gange skal i så fald være brugt indenfor en åbningsperiode, som typisk er på 2-4 måneder.

Parterapi pr. gang (ca. 75 min.) …………………………….. kr. 1.690

Lægehenvisning

Hvis du har en lægehenvisning, er det muligt at få billig terapi hos en psykolog. Desværre kan jeg ikke tage imod en lægehenvisning, da jeg ikke har overenskomst med sygesikringen – og heller ikke kan få det, da jeg er psykoterapeut og ikke psykolog.

På nedenstående link kan du læse om, hvordan du får en lægehenvisning og finder en psykolog.
Læs om lægehenvisning

Praktiske oplysninger:

Samtalerne foregår i min praksis i Lading (16 km. fra Århus C).

På hvilke ugedage kan man gå i terapi

Da jeg efterhånden bruger det meste af min tid på foredrag, kurser og bøger, har jeg kun åbent for klienter én dag om ugen. Det kan skifte lidt fra uge til uge, hvilken dag det er. Hvis du kun kan komme på en bestemt ugedag, er det bedre at finde en terapeut, som er mere fleksibel.

Betaling:

Betaling skal være bragt i orden, inden samtalen begynder.

Du kan betale på en af følgende måder:

MobilePay til 24809982

Over netbank: Hvis du har betalt senere end dagen før i bankens åbningstid, skal du printe og medbringe en kvittering for din indbetaling.

Sparekassen Kronjylland. Kontonummer: 9335 0004229266

Kontant betaling

Pengene medbringes kontant (jeg modtager ikke kort).

Mængderabat

Hvis du gerne vil have mængderabat og hermed vælger at betale for 4 gange forud og ikke har talt med mig før, kan du godt i første omgang bare betale for den første gang og så betale resten af beløbet senest to dage efter første samtale.

Afbudsregler:

Afbud skal meddeles hurtigst muligt og allersenest 24 timer før samtalen – så har jeg nemlig en chance for at nå at få fat på en af dem, der står på venteliste til et afbud.

Betaling ved afbud:

Afbud inden 24 timer før samtalen er gratis. Ved afbud senere end 24 timer før, men inden samme dag kl. 9.00 betales et gebyr på 400 kr. Ved afbud senere end  kl. 9 samme dag betales fuld pris for samtalen.

psykoterapi og særligt sensitive

Jeg er optaget i Dansk Psykoterapeutforening

 Læs mere om psykoterapi og særligt sensitive

Læs om mit nye kursus i psykoterapi her