Værktøj til hjælpsomme sjæle – ny bog får fine anmeldelser

… hendes pragmatiske bog er kærlig, omsorgsfuld og pædagogisk og på alle måder god at få menneskelig forstand af – uanset om man er den, der har brug for hjælp, eller den, der hjælper.

Kristeligt Dagblad 22/9 2014

”Bogen er vel mest beslægtet med coaching-bøgerne, men har alligevel en anden og mere følsom karakter, en bredere målgruppe, et bredere budskab og en anden form for dybde … en fin og grundlæggende bog, der kan bruges af mange …”   Bibliotekernes materialevurdering. Læs hele lektørudtalelsen her

Læs flere anmeldelser her

Bogen er en praktisk guide i at bruge enkle psykoterapeutiske metoder i hjælpende samtaler, enten de foregår i professionelt eller privat regi. Måske er du sosu-hjælper, socialrådgiver, terapeut eller læge. Eller måske er du blot et følsomt menneske, som let havner i hjælperrollen i forhold til venner, partner eller familie.

Særligt sensitive mennesker bliver hurtigere end andre drænet for energi, når de er sammen med mennesker, der er ude af balance. Derfor har de ekstra brug for at kunne give en hjælp, der slider mindst muligt på dem selv, og samtidig giver størst muligt udbytte for dem, de hjælper.

De fleste af bogens værktøjer kan desuden bruges i egen selvudviklings øjemed. Hvis du stiller dig selv nogle af spørgsmålene eller laver øvelserne i bogen, vil du optimere og fordybe din egen personlige udvikling.

”Værktøj til hjælpsomme sjæle” er skrevet i et lettilgængeligt sprog og samtidig solidt funderet i mange års terapeutisk erfaring, såvel som i anerkendte psykologiske teorier.

Du kan læse bogens indholdsfortegnelse, forord og indledning her

Værktøj til særligt sensitive

2 thoughts on “Værktøj til hjælpsomme sjæle – ny bog får fine anmeldelser

  1. Hej Ilse

    Er lige faldet over din bog ‘Kom nærmere’ og er helt forbløffet over hvor præcist og ligetil du forstår og forklarer mekanismerne i os.
    Den giver mig meget indsigt i mig selv og andre, så tak for en virkelig en god bog, der burde være obligatorisk læsning.

    Kh Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.