Find nye veje i følelsernes labyrint – nu som e-bog

Når ferien sætter ind, og man er mere sammen med familien, kan der opstå mange forskellige følelser. Hverdagen med dens faste rutiner har ofte en stabiliserende virkning på vores humør. I ferien er der plads til at opsøge oplevelser, der giver begejstring og glæde. Og der er tid og ro til at mærke sig selv på godt og ondt.

Skal man håndtere en følelse som f.eks. irritation, kan det være godt at begynde med at finde ud af, hvilken kategori årsagen til irritationen falder i. Hvilken strategi, der vil være hensigtsmæssig, afhænger nemlig af det. Hvis årsagen eksempelvis er, at der er en, der overtræder ens egne leveregler, er der to muligheder: Man kan forsøge, at få den anden til at ændre adfærd eller man kan ændre sin egen leveregel og tillade sig selv at gøre det, den forbyder. Det sidste er ofte det letteste.

I ”Find nye veje i følelsernes labyrint” kan man læse om forskellige måder at håndtere følelser på. Bogen udkommer nu som e-bog og det er smart, for den er god som opslagsbog og kan nu have sin faste plads i pc eller i telefonen. Bliver man irriteret, ked af det, angst eller vred i sin sommerferie, kan man diskret gribe sin telefon og læse nogle gode råd og forskellige forslag til håndtering.

Da bogen udkom som papirbog skrev Magasinet Helse:

“Ilse Sand’s bog ‘Find nye veje – i følelsernes labyrint’ er en fin lille brugbar værktøjskasse, du kan bruge til at blive bedre til at tackle og imødegå følelserne.”

Med denne e- bogudgivelse håber jeg desuden, at flere helt unge får lyst til at læse den. Som en af bogens læsere skrev: ”Denne bog burde være fast pensum i 9. klasse”. Der er alt for mange helt unge, som ved alt for lidt om, hvordan man kan møde sine egne og andres følelser og stemninger. ”Find nye veje i følelsernes labyrint” udkom i papirudgave i 2011. Den udkommer desuden på svensk i august 2013 på Förlaget Libris.

Find nye veje 600x860.indd

E-bogen kan f.eks. købes hos Saxo.com

Læs anmeldelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.