Tale eller tie – guide til gode manérer

Særligt sensitiv introvert kommunikation

Hent PDF her

Hent i høj opløsning her

Hent jpg fil her

Print den ud og hæng den op fx  i dit hjem eller på din arbejdsplads.

Den nye guide, som støtter særligt sensitiv, introvert kommunikation, er ikke ment som en konkret anvisning. Det vil måske ikke helt virke i praksis – meningen er, at den skal stille spørgsmålstegn ved de uskrevne regler, vi allerede lever efter.

Design af plakat: Tina Kragh Rusfort, courage-design.dk

Vi lever i de talendes paradis

I vor tid anses det for at være mere værdifuldt at tale end at tie. Jobannoncer hylder ekstroverte personlighedstyper, som kan producere ord non-stop. Det samme gør medierne. Det er i al fald sjældent at opleve en stille, tilbageholdende og forsigtig person som gæst i diverse studier eller programmer. Den person, der kan tale uafbrudt, anses for at være klog, have overskud og drive.

På trods af mange vise mænd og kvinders råd om at værdsætte tavshed, lever vi under de talendes tyranni.


Ordløst samvær er mættet med betydning

Når mange følsomme eller introverte mennesker slapper godt af sammen med dyr, er det blandt andet, fordi dyr ikke taler.

I samvær med talende mennesker går al ens opmærksomhed ofte med at forholde sig til ordene, og så overser man let alt det andet, der foregår i kontakten mennesker imellem. At lade sin opmærksomhed hvile fx i en øjenkontakt uden ord kan være en kilde til gode følelser af nærvær, samhørighed og følelsesmæssig afstemning.


Mennesker, der elsker stilhed, overdøves

De uskrevne regler, som de fleste mennesker respekterer, lyder ca. sådan her:

  1. Den, der er hurtigst til at formulere sig og kan holde ordet i længst tid uden at behøve pause, må gerne fylde det hele.
  1. Du må ikke afbryde en person, der taler.
  1. Hvis en person er tavs, skal du straks begynde at tale til ham eller hende. Det er altid værdifuldt at få en samtale i gang. Du kan fx bare sige: ”Nu skal du høre en historie” og herefter gå i gang med at fortælle.
  1. Du må ikke bryde op fra en samtale, mens der er nogen, der taler. Du skal vente til personen har talt helt færdig, og for at være sikker på, at det er tilfældet, skal der være en lille pause, fra det sidste ord er sagt, før du må foreslå, at I går hver til sit.
  1. Det er meget uhøfligt at bede en talende person om at tage hjem. Vent, til du er helt sikker på, at
    vedkommende ikke har mere at sige.

Nu har vi levet under de talendes tyranni længe nok. Det er på tide at reglerne bliver lavet om. Her kommer et forslag til nye regler, som er inspireret af det gamle danske ordsprog: Tale er sølv, tavshed er guld.

Tale eller tie – guide til gode manérer

  1. Du må ikke bryde ind i en stilhed, medmindre du har noget væsentligt at sige. Og selv om det er nok så væsentligt, må du ikke begynde at tale, før du har fået grønt lys fra lytteren.
  1. Hvis du har talt uafbrudt i mere end et minut, skal du tage en pause. Tag en dyb indånding og overvej, hvor relevant det, du siger, er for den eller dem, du taler til. Hvis ingen opfordrer dig til at fortsætte, skal du holde inde og give plads til andre, som måtte sidde med noget på hjerte.
  1. Du må ikke afbryde en person, der er faldet i staver.
  1. Hvis en anden spørger, om han eller hun må sige noget til dig, skal du give dig tid til at mærke efter, om du har lyst til at lytte til netop denne person – og om tidspunktet er det rigtige. Hvis ikke, kan du bare ryste let på hovedet. Du behøver ikke undskylde eller forklare.

Hvis du foretrækker at leve efter den nye guide fremfor de gamle regler, kan du hænge en plakat op, der hvor du færdes – også gerne på de sociale medier.

 

 

2 thoughts on “Tale eller tie – guide til gode manérer

  1. Hej Ilse
    Det glæder mig utroligt meget at dette emne bliver taget op.
    Min baggrund er ekstrem larmende og kaotisk, så det var alt afgørende at kunne råbe højest og samtidig sige de mest interessante ord, for overhovedet at blive hørt eller set, bare en smule.

    Jeg har brugt mange år på at ryste bagagen af mig, så i dag er jeg istand til at mærke den stress det giver mig når et menneske taler til mig i et væk. Jeg kan nemlig ikke nå at forholde mig til alle de informationer som jeg modtager. Hverken de verbale eller de nonverbale.
    Inde i mig bliver en flugt mekanisme sat igang, hvis ikke det lykkes mig at stoppe talestrømmen, fordi det bliver et totalt kontaktløs møde. Der sker også en anden ting. Hvis jeg bliver i mødet med denne enorme talestrøm, kan det kun blive på bekostning af mig. Dette resultere i en oplevelse af at blive invaderet af dette andet menneske og det vil jeg ikke være med til længere. Jeg kan ikke tåle det.

    Jeg har ganske enkelt brug for at kunne nå at omsætte de informationer jeg bliver udsat for. Det vi sige, at kunne forstå dem, at kunne tage stilling til dem og mærke hvilke svar jeg vil give på dem. For at jeg kan det skal informationerne være enkelte og konkrete og meddelt i et roligt tempo, for så kan jeg nå at omsætte, det jeg mærker i min krop, til det rette svar som jeg har brug for at give.
    Så endnu engang tak for at du tager emnet op. Jeg håber at ovenstående giver mening i forhold til emnet der er på bordet.

    Venlig hilsen
    Gitte

  2. Hej Ilse, mange tak for din nye guide i forhold at tale eller tie. Overordentligt vigtigt emne at italesætte i vores ordfyldte virkelighed.
    Tid til eftertænksomhed og fordybelse har svære kår i vores hverdag, desværre.
    Jeg vil printe din nye guide ud og tage den med mig ud i verden. Jeg er sikker på den kan skabe en forskel.
    Med venlig hilsen Connie Skammelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.