Venlige øjne på dig selv – slip dårlig samvittighed

Bog om dårlig samvittighed
Dårlig samvittighed kan man arbejde med, så den bliver lettere

Tynget af dårlig samvittighed, skyld eller utilstrækkelighedsfølelse?
Begynder du at svede eller får frygtsomme tanker, hvis du gør en anden ked af det eller har et menneske i din nærhed, som ikke trives? Siger du ofte nej til dig selv, for at kunne sige ja til andre og dermed undgå dårlig samvittighed? Så er denne bog skrevet til dig.

Dårlig samvittighed kan både lede og vildlede. Nogle gange kan den vise vej til at gøre noget godt igen. Andre gange presser den dig måske til at yde mere, end du har overskud til, eller til at give køb på dig selv og dine værdier.

“Venlige øjne på dig selv” giver forskellige redskaber, du kan bruge til at undersøge din dårlige samvittighed og slippe den overdrevne del, der tynger dig unødvendigt.

Bogen viser dig også, hvordan du justerer dine leveregler, så du føler dig mindre skyldig, ryster den skyld af dig, som tilhører en anden, står ved den skyld, der er din og deler resten af skylden med andre, når det er relevant. Samtidig guides du til at tilgive dig selv.

“Venlige øjne på dig selv” har en test, hvor du kan måle din egen tilbøjelighed til dårlig samvittighed.

Bogen skulle først være udkommet den 8. april, men er på grund af Coronapandemien udkommet før tid

Kan købes fx hos William Dam

Se bogen på Forlaget Gyldendal her

Anmeldelser af “Venlige Øjne på dig Selv – slip dårlig samvittighed”

Krystalklart sprog,
krystalklare og nyttige distinktioner,
personlig uden at blive privat.
Vil være en stor hjælp for mange.

Præst og psykoterapeut Bent Falk

“En glimrende bog, der på pædagogisk og empatisk vis anskueliggør de mekanismer, der giver folk unødig dårlig samvittighed og anviser bedre veje til at leve livet uden at være plaget af skyld, skam, selvtilsidesættelse og overdrevne hensyn til andre. Nem at læse og god at lære af.”
Bibliotekernes materialevurdering.
Læs hele lektørudtalelsen her

” … en utroligt fin bog om at tilgive sig selv og om, hvordan du øver dig i ikke hele tiden at have det lidt dårligt for at råde bod på noget. Og så er det endda til fordel for dem, du føler skyld over for, fordi de sættes fri til at komme videre uden at være ofre længere.”
Magasinet LIV, juli 2020

“… Gode og solide holdninger med det psykologiske fundament i orden, OG serveret på en god og kærlig måde.

Visse steder undervejs i læsningen bliver man rørt, som da det tidligere ægtepar mødes 12 år efter bruddet og får talt ud og tilgivet hinanden. Måske dette kan bruges af par, der ligger på kanten af en skilsmisse til alligevel at kunne mødes og nå hinanden, og at det i hvert fald ikke skal vare 12 år.

Man får en læseoplevelse, der fortæller, at der ER udveje, at man KAN klare tingene, før det går galt. Og får på en sund og naturlig og respektfyldt måde anvist, hvad der måske er årsagen til ubalancerne i livet …
Bogsyn.dk
Læs hele anmeldelsen her

For kort tid siden fik jeg en lille smuk bog i hænderne, som jeg har stor lyst til at fortælle jer om. VENLIGE ØJNE PÅ DIG SELV, er titlen på bogen, som henvender sig til både terapeuter, klienter og til den, som blot er nysgerrig på sig selv. Bogen er både dejlig let at læse og samtidig mættet af den klogskab på eksistensen, som Ilse Sand har samlet fra sin tid som både præst, psykoterapeut og foredragsholder.
Bogen er en oplevelsesrejse i samvittigheden i både os selv og i vores relationer. Ilses ærinde er at få os til forstå samvittighedens væsen og at lære os at bruge den konstruktivt. Man kan høre hendes helt personlige, venlige og tydelige stemme, når hun vejleder os til at se på os selv med venlige øjne. Fine eksempler guider til, hvordan man selv kan forløse skyldfølelse.
Der er ingen overflødige ord. Jeg har nydt at læse hver en side, og får lyst til at genlæse dem
Psykoterapeut MPF og forfatter Karen Glistrup

“Jeg kan anbefale bogen, fordi sproget er aktivt og læsevenligt. Og det er en bog, som man kan gå til og fra. Man kan arbejde med øvelser, der er relevant for netop den aktuelle problemstilling …”
Midt i. Læs hele anmeldelsen her

Dårlig samvittighed behøver
ikke at være noget, vi har til evig
tid, men er noget, vi kan arbejde med.
Ilse Sand formår at beskrive processerne
omkring samvittighedsfølelse
netop på en venlig måde. Bogen er
sympatisk og lettilgængelig, og den
sender læseren netop – venlige øjne.

Tidsskrift for psykoterapi.
Læs hele anmeldelsen her

“… jeg kan især godt lide, at Ilse Sand hele tiden kommer med meget konkrete anvisninger. Ikke nogle “quick fixes”, men gode råd til situationer, der kan virke fastlåste. Hun er ikke bange for at inddrage sine egne udfordringer, for eksempel med en mor, hvis accept hun har haft svært ved at nå. Bogens store styrke er, at rigtig mange mennesker gennem deres situationer beskriver både udfordringer og mulige løsninger.
“Venlige øjne” kunne meget nemt være blevet en “det er synd for dig-bog”. Det er det heldigvis ikke. Forfatteren tager udfordringen med at føle dårlig samvittighed og skyld alvorligt og forsøger at vise en mulig vej ud af en svær situation. Men forfriskende nok, så er der masser af nuancer. Vi kommer vidt omkring både egen og andres skyld og får dejligt mange arbejdsredskaber undervejs. …”

Helsingør Dagblad
Læs hele anmeldelsen her

”Venlige øjne på dig selv – slip dårlig samvittighed” kan købes fx hos net-boghandleren William Dam.


Interviews og omtaler

Kristeligt Dagblad den 22. maj. Artiklen “Skyld med skyld på”. Se her

Magasinet Psykologi. Maj: Artikel om dårlig samvittighed.

Ugebladet Søndag uge 19: Et stort personligt interview med forfatteren.

Aarhus Stiftstidende og Randers Amtsavis den 3. maj: Om Coronatiden og om bogen. Læs her

Børsen 25. april unde rubrikken “Hvem, hvad, hvorfor”.

Kristeligt Dagblad 20. april under rubrikken “Bag om bogen”.

Djurslands Radio den 23. april: Interview om bogen.
Lyt her:

Bogen kan købes fx hos net-boghandleren William Dam.