Skam er en pinefuld oplevelse. Vær opmærksom på skamfølelser – når du hjælper en anden

Skam kommer af ikke at være blevet set. Det kan også komme af at være blevet dårligt behandlet. De fleste mennesker har noget eller meget ved sig selv eller deres historie, som de skammer sig over. Det, vi skammer os over, skjuler vi. Og det er problematisk, for den skambelagte erindring skal frem i lyset, før den kan blive bearbejdet og miste sin kraft.

Her gælder det om at være meget varsom. Hvis den, jeg hjælper, fortæller, at der er noget, hun ikke kan sige, bliver jeg meget langsom og anerkender hendes mod til at betro mig, at der er noget, der er svært for hende at dele. Jeg opfordrer hende til at tage sig den tid, hun behøver, hvis hun altså overhovedet på noget tidspunkt vil finde det rigtigt at fortælle mig det. Samtidig siger jeg også noget om, at jeg ved, hvor smertefulde skamfølelser er, og at de kan behandles, hvis de kommer frem i lyset.

Nogle mennesker finder deres hemmelighed så pinlig, at det føles helt umuligt nogensinde at offentliggøre den. På næste side følger to eksempler på stærk skam:

Eksempel 1

Hanne blev engang vanvittig forelsket i en mandlig chef. Efter at have gået med det i skjul i flere måneder, sender hun ham en mail, hvor hun fortæller om sine følelser. Hun får en kort og klar afvisning og bliver kort efter degraderet og får en mindre attraktiv funktion i firmaet. Hun har aldrig fortalt det til en eneste. Hun forsøger at glemme episoden, men når den ind imellem dukker op, krymper hun sig så stærkt i skam, at hun får lyst til at forsvinde fra jordens overflade.

Eksempel 2

Hver gang, Jens skal deltage i noget socialt, har han en lommelærke i lommen. Han tager sig en genstand, lige inden det begynder. Så kan han bedre klare de sociale udfordringer. Han har brugt alkohol på den måde, siden han var teenager. Ingen ved det. End ikke hans kone, som han har været gift med i 12 år. Han finder det så flovt, at det synes ham helt umuligt nogensinde at kunne sige det til nogen.

Når skamfølelser skal frem i lyset, må det ikke gå for stærkt.

Hvis der er tale om stærk skam, foreslår jeg nogle gange en trinvis afsløring.

Fortælle om det i et brev til en afdød bedstemor eller en anden kær afdød person, som han var helt tryg ved

Fortælle det til en, han ikke er bange for at miste. Det kan fx være en psykoterapeut, en læge, en fjern bekendt eller en rådgiver på nettet, som man kan kontakte anonymt

Skrive det i et brev til en vigtig person – uden at sende brevet

Fortælle en flig af det i datid til en vigtig nær person, fx ægtefællen. Jens kunne eventuelt sige: “Da jeg var 18 år, tog jeg altid en slurk af en lommelærke, inden jeg skulle deltage i noget socialt.” Måske får han mod til at tilføje: “Og det har jeg gjort lige siden.” Måske skal der gå nogle måneder, før han bliver klar til den sidste tilføjelse.

Skam kan være en voldsom følelse, som i ovenstående eksempler. Ofte møder vi den dog i mildere grad, og her taler vi ofte om den som en følelse af at være pinlig eller flov. Når følelsen af skam er mild eller moderat, er det sjældent nødvendigt med en trinvis afsløring.

Det behøver ikke være noget negativt, man skammer sig over. Nogle mennesker skammer sig over deres kærlighed, hvis det var den, der aldrig blev set og mødt. Det behøver heller ikke være noget voldsomt. Nogle mennesker skammer sig dybt over ting, som for andre kan virke som bagateller. Man kan fx skamme sig over, at man rødmer, har let til tårer, engang glemte at skylle ud, da man var på toilettet, eller over, at man ikke har soltag på sin bil.

Enten der er tale om en altomfattende skam eller flovhed, er kuren den samme. Det skamfulde helbredes ved at blive bragt frem i en relation, hvor det bliver set og anerkendt. Det er vigtigt, at den skamfulde får en oplevelse af, at en anden kan holde ud at høre om det skambelagte, og at lytteren bliver i kontakten og ikke hverken fordømmer eller forsvinder.

 Når en anden betror os sin skam, er det vigtigt at være en passiv hjælper jf. kapitel 3. Kontakten er her så vigtig, at den ikke må forstyrres af for meget aktivitet eller for mange ord. En for aktiv hjælper kunne fx komme til at ile til hjælp med følgende meget uheldige bemærkning: “Det er da ikke noget at skamme sig over.” Det er som regel godt ment, men den, der skammer sig, kommer kun til at føle sig endnu mere forkert. I første omgang er der bare brug for, at du bekræfter, at du har hørt det og ellers bliver i kontakten.

Sofie: Jeg synes, det er så pinligt, at jeg ikke har et job

Hjælper: Ja

eller:

Jens: Jeg skammer mig over min lommelærke

Hjælper: Ja.

Lad i første omgang være med at sige mere. Den pause, der nu følger, er vigtig. Lad ham spejle sig i dit blik, hvis han ellers overhovedet er parat til at se op. Ellers giv tid. Herefter kan du evt. give lidt empati: “Det må have været ensomt at gå med den hemmelighed i alle de år.” Eller fortælle ham, at han ikke er den eneste i verden, der kender til skam: “Jeg ved godt, hvad det vil sige at skamme sig. Jeg har også mit.”

 Der er brug for mennesker, der tør møde skam overalt. Umiddelbart lyder metoden enkel. Man siger bare ja og bliver i kontakten. Men det er ikke så “bare”, som det lyder. Man skal som hjælper være god til at rumme sig selv og kunne blive i kontakten med en anden, som oplever en meget pinefuld følelse. Jo bedre man kender sig selv og har turdet møde sin egen skam, jo bedre vil man være til at blive sammen med den, der måske for første gang fortæller om noget yderst pinefuldt. Det er min oplevelse, at mennesker med god jordforbindelse og et sundt syn på sig selv kan være lige så gode til at møde mennesker i deres skam, som professionelle behandlere kan.

Resumé af kapitel 4: Vær opmærksom på skamfølelser

Skam er en yderst pinefuld og ensom oplevelse. Den rummer en trang til at forsvinde fra jordens overflade eller bare blive helt usynlig. At gøre det modsatte: Nemlig at begynde at tale om sin skam kan være forbundet med stærk angst.  Det er samtidig vejen frem til at blive mere levende og mere synlig i verden. Der er meget store vækstmuligheder i at arbejde med skam. At få en god kontakt med et andet menneske omkring en skamfølelse kan være banebrydende.    Når der arbejdes med skam, er det vigtigt at være langsom, forsigtig og forholdsvis passiv jf. kapitel 3.

 Hvis du lytter til en andens fortælling om sin skam og bliver i kontakten uden at gøre for meget, har du sandsynligvis bidraget til, at han eller hun sætter sig selv fri og udvider sit selvbillede og sine handlemuligheder i livet.

Empati og god kontakt kan nogle gange øge glæden og energien hos den, du hjælper, så problemerne begynder at løse sig helt af sig selv. Andre gange kan der være brug for at sætte en udviklingsproces i gang i mindre bevidste områder. I det følgende kapitel vil jeg beskrive et fokusområde, som ofte optimerer udviklingsprocessen.

Nogle mennesker bliver ved med at sidde fast i de samme problemer og har svært ved at komme videre, uanset hvor meget empati og god kontakt de bliver tilbudt. Det kan fx være, fordi deres handlemuligheder er begrænset af uhensigtsmæssige leveregler.

Uddrag fra bogen “Værktøj til hjælpsomme sjæle”

Bogen kan købes som papirbog, lydbog eller ebog fx hos netboghandler William Dam

Skam

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.