Skal man altid gøre det, man er bange for?

Det kan være godt at gøre det, man er bange for, også selv om man er særligt sensitiv.

Situationer, som føles farlige, som fx at holde foredrag eller køre bil på motorvej, kan komme til at føles hjemlige, når man har gjort det mange gange nok.

Jeg har det eksempelvis ikke helt godt med at flyve endnu, men jeg satser på, at situationen kan blive ok for mig, når jeg har vænnet mig lidt mere til det. Jeg vil nemlig gerne have mulighed for at kunne holde foredrag i hele Europa.

Når vi gør det, vi er bange for, er vi i færd med at udvide vores handlefelt. Undgår vi derimod det, vi er bange for, risikerer vi at indskrænke handlefeltet.Det er dog ikke altid, jeg vælger at overvinde min angst.

I Stockholm kan man tage en elevator ned til tunnelbanen. Da jeg var der for nylig, kunne jeg se, hvordan andre steg ind i elevatoren og forsvandt ned under jordens overflade. Når jeg forestillede mig, at jeg selv gik ind i den, blev jeg stiv af skræk.

Jeg kunne godt have tvunget mig selv til at prøve det. Og jeg kunne have taget turen op og ned i elevatoren, indtil det kom til at føles hjemligt og ok for mig. Men som jeg sagde til mig selv: “Hvorfor skulle jeg det, når der også var en trappenedgang til tunnelbanen?” Havde jeg boet i Stockholm, havde jeg måske valgt anderledes.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi har et valg.

Selv om der er noget, der gør os bange, behøver vi ikke undgå det – undgåelse kan blive en ond cirkel, hvor ens handlefelt bliver mindre og mindre. Vi kan vælge at udfordre angsten.

Hvis gevinsten ved at gøre “det farlige” er stor nok, vælger vi typisk at udsætte os for ubehaget og vænne os til den situation, der som udgangspunkt fylder os med frygt. Glæden, når nyt land er erobret, kan være gennemgribende og meget mere end alt ubehaget værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.