Der er forskel på, at være fødselshjælper for ny indsigt eller bare at være hjælpsom.

Det er bedre at lære en sulten mand at fiske, end at give ham en fisk. Og det er bedre at lære den, du hjælper, at dyrke sit eget korn og bage sit eget brød frem for at få det hele serveret af dig.

At blive ved med at servere og kompensere fremfor at hjælpe den anden i gang med at øve sig i at bære sine byrder selv er en faldgrube, som særligt sensitive lettere end andre falder i. Nogle gange er de så dygtige til at fylde andres huller, at alle omkring dem kommer til at virke velfungerende på alle måder – kun den sensitive selv er træt og mangler energi og får måske rollen i familien som den, det er lidt synd for.

At give empati kan være meget betydningsfuldt. Særligt sensitive hjælpere kan dog nogle gange komme til at være så empatiske, at de uden at ville det støtter og giver opbakning til en adfærd, som bør forandres. Nedenfor kommer nogle eksempler:

Hvis du giver en alkoholiker en øl, er du hjælpsom og bliver mødt med tak. Hvis du i stedet giver ham en ostemad og tilbyder at snakke med ham om hans problem, bliver du sandsynligvis mødt med vrede – men på længere sigt har du måske bidraget til, at han kan blive fri af sin afhængighed. Og hvis du har en kollega, som typisk giver andre skylden for sine problemer, og du bekræfter hende i, at hendes mand bør forandre sig, vil hun opfatte dig som sød og hjælpsom. Hvis du i stedet spørger: “Hvordan tror du, han oplever problemet?”, hjælper du hende til at se sagen fra flere vinkler, og det er der langt mere vækst i, selv om du måske i første omgang vækker betydelig mindre begejstring hos hende.

Endnu et eksempel kan være en kvinde, der med begejstring fortæller om nogle beslutninger, hun har truffet, der på kort sigt har nogle fordele, men som du kan se nogle konsekvenser af på længere sigt, som vil være ret uheldige både for hende selv og andre mennesker. Du vil sandsynligvis mærke en trang til at bakke hende op i hendes beslutninger og dele hendes glæde, sådan som du tydeligt fornemmer, at hun ønsker. Samtidig mærker du sikkert også en ulyst til at konfrontere hende med de uheldige konsekvenser af hendes valg.

Jeg har selv måttet arbejde med at blive bedre til at påpege uhensigtsmæssige mønstre fremfor bare at bekræfte og være hjælpsom. Når man finder det ubehageligt at blive mødt med vrede, er det nemlig fristende bare at give andre det, de beder om, fremfor at lære dem noget nyt og give dem noget, de kan vokse af. Her er et arbejdspunkt, som mange særligt sensitive bør være opmærksomme på. Prisen for at være mere hjælpsom end vækstfremmende er bl.a., at man kommer til at høre på den samme klagesang igen og igen.

Det, der gør, at særligt sensitive er lette at bruge i negative mønstres tjeneste, er deres ulyst til at blive mødt af andres utilfredshed. Og når de ikke bare kaster andres byrder fra sig og giver de andre et kursus i at bære dem selv, er det ofte, fordi de let kommer til at føle skyld over andres smerte. Der er forskning, der viser, at særligt sensitive børn reagerer med stærkere skyldfølelser end andre, når de opdager, at de har gjort noget, som er synd for andre (udviklingspsykolog og forsker Grazyna Kochanska). Denne forøgede tendens til tage skyld på sig kan desværre meget let misbruges og fungere som et springbræt ind over den særligt sensitive persons grænser. Heldigvis kan følsomme mennesker godt lære at være mindre sensible overfor skyld.

Uddrag fra bogen: ” Værktøj til hjælpsomme sjæle – især for særligt sensitive, som hjælper professionelt eller privat”
af Ilse Sand